Why...

Hvor mange mon der går rundt og leder efter noget de ikke ved hvordan ser ud.
Sikkert mange, alt for mange, for følelser er ikke noget man kan se, de er der bare og man mærker dem. Ofte gør vi dem til en gåde og analysere deres udspring, deres mening, deres væren.
Hvor er vi dog dumme. 
Hvem der går rundt og scorer løs til højre og venstre, alt imens deres største ønske er; bare en at holde om, en at dele det usynlige med. Vi bygger tårne og mure for at beskytte os, men hvad hjælper det når der er os selv der er fjenden. Vi burde lytte til vore indre stemme noget oftere.
Forstår du hvad jeg siger; nå det er jo også lige meget, det er alligevel kun i mit hoved.
Det er et opgør med ens egen person.
Istedet for at strejfe om og intet egentligt liv have, så burde vi stoppe op og spørge os selv 'Er jeg lykkelig?'. Der er ingen der er lykkelig...jo der er, men at være lykkelig er blevet så fejlfortolket. Det er de små ting i livet der gør os lykkelig, ikke de dyre.
Lykke kan være det knus du aldrig fik af pigen, fordi du var for frembrusende, eller et godmorgen kys fra din partner. 
Hvis du havde set og hørt hvad jeg har, så ville du kunne forstå mig.
Livet er ikke et spil, det er her og nu, og imorgen er langt væk.

Undskyld men det er lige før jeg finde violinen frem og jamme lidt til din søgen efter kærlighed,undskyld tog mor flasken fra dig da du var lille.
Livet er sgu da noget personligt,der er altid nedture før en fed optur.
Du skal nok finde den eneste ene,men rolig ingen panik det kan de mærke,jeg har selv problemer da jeg har spjældet den i 11år kvinder nu til dags vil jo ikke have en ex-kriminæl til partner.
Men ro på hun kommer?
Venligst chupper