Mistress

                                                  Mistress

      Du er kommet til mit kammer, min kønne. Din krop behøver mig. Jeg vil straffe dig.
    Op på min seng, nøgen. På alle fire. Spred dine ben. Sig, at du fortryder.
    Jeg fortryder.
    Sig igen, at du fortryder.
    Jeg fortryder.
    Jeg rører dig nu . . lader mine hænder glide nedover din nøgne hud . . og ind imellem dine ben. Pres din røv op.
    Ned til din kusse . . Hvorfor er du så blød? Hvorfor er din kusse så blød, du skulle have ringe og nåle i den?! Jeg burde pierce dig!
    Mine fingre er i dig nu, fire af dem . . du er våd. Din hore. Jeg skal straffe dig.

    Min Herskerinde er ude, så jeg spiller Herskerinde, og når en ung pige kommer herind, eller en ældre, for at blive straffet af min Herskerinde, så er det mig der udfører straffen, uden at de ved det! Er jeg ikke snu?
    Mig, snu Iskold. Har har har. Det elsker jeg, bag min maske, at de ikke ved det. Og de er så fuldmodne og lækre. Hvorfor skulle jeg ikke få det, Herskerinden får?
    Nogen gange falder jeg sammen af grin, efter at de er gået. Men jeg gør dem aldrig nogen virkelig skade. Men jeg får al morskaben fra deres kroppe. Ja!
    Jeg elsker min Herskerinde.

    Jeg bruger stramme læderhandsker, så de ikke mærker mine mandehænder. Når jeg krammer deres bryster og balder, og slår dem, som de vil have. Min stemme har jeg perfektioneret til at være meget lav, og rolig, og når jeg hæver den i vrede, så lyder den også rigtig! Min maske skjuler den sammen med mit ansigt. Var den der ikke, var det hele spildt. Jeg er kun én gang blevet opdaget. Af en mørkhåret, kraftig lille saftig én, der afskyede mænd som pesten. Hun forlod kammeret ret hurtigt, da det gik op for hende, at det var en stodder hun havde med at gøre! Mær. Hun var ellers en våd, modtagelig én . . Jeg håber ikke hun fortæller min Herskerinde om det. Det var den første gang hun var her, så der er ikke de store chancer.
    Jeg er ellers ikke så kold, som man måske ville tro. Jeg har en elskede, selvom hun ikke er vidende om dette. Jamie. Min smukke elskede, som jeg har erklæret min kærlighed til, og sagt at jeg også ville gifte mig med. Men som desværre lyttede til andre, og fandt os til at være for forskellige. Hun er langt fra mig nu, men hver dag alligevel hos mig; jeg tænker på hende altid, hver dag. At kysse hendes nakke og hår, presse mit ansigt ind i hendes røv og snuse hendes duft ind i mig. Og at hun var min. Jeg tænker på, at kontakte hende, men stoppes hver gang af min ed. Jeg har svoret aldrig at sætte mine fødder eller nogen anden del af min krop, dér hvor hun bor, i hendes by. Svoret. Og jeg bryder aldrig hvad jeg sværger. Jeg følte et sådant had og afsky til de byfolk dér, en sådan fornedrelse, de foragtede mig og udstødte mig, men jeg er ikke noget dårligt menneske, at jeg valgte at forsvinde. Jeg tog båden til et andet land, fuldstændig fortabt, ikke længere interesseret i at tilhøre noget såkaldt anstændigt, hvad de kaldte sig at være, disse hellige fjolser! Alt var ligegyldigt, atter engang for mig, for det er ikke første gang jeg har været dér, tro mig. Og jeg tænkte kun på at komme langt væk, forsvinde. Alt ville jeg gøre for at overleve, intet var mig forbudt eller for grimt. Jeg kunne gøre alt. Den sidste del af min menneskelighed, der gør mig istand til at skelnes fra dyret, forbryderen, var atter væk. Og jeg stod her på denne kaj, hvor bådene lå, nær havet, på fremmed jord jeg aldrig havde set før . . da en stemme pludselig nåede mig. Det var en kvinde, men det var ikke til mig hun råbte. Til en anden mand, en sømand. Lidt efter forsvandt de begge. Jeg følte mig pludseligt mærkeligt fri. Jeg gik glad rundt på kajen og op imod byen, prøvede at hilse på så mange mennesker som muligt, og nogen af dem hilste igen. Men forsvandt hurtigt igen, og det var ikke nogen jeg kendte, så hvorfor skulle de blive?
    Jeg følte det som om efteråret var kommet med en let brise . .
    Det var her, i denne beskidte by, hvor alt kan købes for penge, hvor alle sjæle er mørke og hjerter sorte, at jeg mødte min Herskerinde.

    Min kærlighed til Jamie er stor. Hun er altid i mit hjerte. Jeg fortrylles af hende, og ønsker altid at kysse hende, og bolle hende. Jeg ved ikke hvorfor, for først hadede jeg hende, og ønskede hende at dø, da hun havde fornærmet mig, som kun en ireterende dum, ung pige kan gøre. Og jeg prøvede virkelig at ødelægge hende med alt hvad jeg kunne. Men tilsidst forsvandt mit had, og jeg fortrød min vrede. Hun lovede mig at forsvinde. Og gjorde det. Men kun kort tid efter rendte vi igen på hinanden; jeg må indrømme at jeg selv opsøgte hende. Men hun mødte mig ikke på den måde, som korte, men heftige skænderier altid efterlader én, og dette havde været meget hadskt, men med den samme sødme, som der ind imellem vores skænderi, der havde varet flere timer, havde skinnet igennem. Det var først senere, at andre fik forhindret mig i at modtage denne igen fra hende. Og det hadede jeg dem for! Men ikke hende . .
   Det er i min magt, at kunne kontakte hende, eller møde hende. Men jeg gør det ikke, selvom jeg længes efter igen at være nær hende. Pludselig stå foran hende, eller nærme mig hende uden at hun har set mig, og så stille sige, 'Hej, Jamie . .' Men det kan jeg ikke! Jeg husker den sidste dag, de sidste timer, før jeg forsvandt fra den forhadte by, og jeg husker specielt, da en hjælp til at genindtage mit hjem blev mig nægtet af et afsindigt fjols, der følte sig for fin til mig, og hvordan jeg, efter en dum procedurefejl begået af mig selv, følte en utrolig hoveren fra nogle personer, der ikke var mine bekendte - som om de vidste nøjagtigt hvordan jeg havde dummet mig, den fejl jeg havde begået. Specielt fra en ung kvinde, hendes hoveren var mig ufattelig modbydelig: det var som om denne overfladiske, men absolut ikke dumme person, følte at hun havde magt over mig, som om den eneste måde jeg kunne få alt tilbage på, ville være at tigge hende, gå i knæ for hende, og bede hende om hjælp, som en slave! Jeg ved stadig ikke om dette var rigtigt, egentlig tvivler jeg, og tror mere på, at jeg har været meget forvirret på det tidspunkt. Men hun hoverede over noget, og var pludselig meget mere tilstede, end jeg før havde oplevet hende. Hun kaldte mig navne. Jeg bad hende fortælle mig hvad det var jeg havde gjort forkert. Jeg bad hende to gange. Men det virkede som om det hele var meget simpelt, det var bare mig der var dum, og den eneste måde jeg kunne få det hele tilbage igen, ville være, at tigge hende om hjælp. Og dette ville jeg aldrig nogensinde, i et liv af prøvelser, have gjort! Aldrig. Så jeg sad snart udenfor porten igen. Og senere så jeg byen, i mørke, dens tårne over mig, lyset fra den, der lå bag den, dens vægge mørke.
    Og jeg forsvandt.
    Med en hvid billet til havnen.

    En pige, en køn, ung pige kommer til min Herskerinde, hun knæler og kysser min Herskerindes fødder, imens hun hilser. Min Herskerinde hilser tilbage, 'Goddag. Goddag, min smukke.' Pigen rødmer. Min Herskerinde spørger, 'Nyder du smerten?' Pigen spørger tilbage, 'Smerten, Herskerinde?' Min Herskerinde svarer, 'Smerten ved at leve.' Pigen siger, 'Smerten, hvilken?' Min Herskerinde siger, 'I piger nyder altid smerten i livet . . I specielle piger . . Når i møder strid, så bukker i under . . Nej, jeg vil ikke give dig nogen glæde idag.' Og pigen må gå igen.
    Sådan er min herskerinde også. Nogen gange sender hun dem væk. Nogen gange er hun fjern.

    Nogen dage er sløve.
   En dag kom der en forklædt ung mand her. Jeg opdagede ham ikke først. Han fortalte mig det selv. Jeg havde ellers inviteret ham til at blive og nyde et glas vin med mig. Men da jeg erfarede, hvad han var - jeg havde endda kommenteret hans nydelige ben! . . måtte jeg fortælle ham, at min Herskerinde ikke straffer mænd, de er hendes udtalte foragt. Jeg var ved at fortælle ham om min lille hemmelighed, som giver mig sådan en stor glæde. Men jeg lod være, fortalte ham, at jeg alligevel ikke kunne berette ham dette, og at han sikkert ville fortælle alle og enhver om det. Og han gik hurtigt.
    En ting jeg dog må kommentere, var hans utrolige stemme: den var næsten så lys som en kvindes! Ahh, her må jeg lære! Måske var det noget medfødt. Måske noget tillært. Jeg ved det ikke. Måske en kastrat. Jeg tror nu nok det var en mandlig undergiven, en sub. Min Herskerinde hader mandlige subs! De er det væmmeligste, afskyeligeste der findes. Finder nogen glæde i at straffe dem, være det sig mand eller kvinde, så er det deres sag, men ingen skal nogensinde få min Herskerinde til at gøre dette! 
    Når de møder min Herskerinde, hilser de hende altid respektfuldt med Herskerinde eller et Min Frue. Som de også skal. Men de  bliver altid bedt om at gå. Som regel høfligt. Nogen ønsker at tjene hende. Men min Herskerinde fortæller dem, at hun har mig, og at hun ikke behøver andre, jeg, Iskold, er den bedste. De knæler, kigger ned i gulvet. Og hun fortæller dem Loven. Og de forlader os. Jeg må sige . . de virker altid triste over min Herskerindes kulde, og lidt sørgmodige: over at være utilstrækkelige. Men det er kun subsne. Jeg ved ikke hvorfor de andre, normale mænd, egentlig skulle komme her. Men de ryger altid samme vej.
    Nogen kvinder forsvinder hurtigt igen, uden endda at have hilst på Herskerinden. En skam . . Og nogen, enkelte, føler Herskerinden en stor sorg over ikke at have villet møde hende, eller været for sky, bange. Hun ville så gerne have følt deres kroppe, deres hud . . Men de forsvinder . . 
    Men kommer stadig . . 
    Jeg kan huske en mand, ikke længere ung, over tredive, helt i rødt. Han kom fra sin egen verden af drømme. Min Herskerinde var lidt imponeret over hans tøj. Han forlod os, uden at være blevet bedt om at gå! Lidt speciel. Men han hilste pænt. Og Lisa, arh en stikken af uden lige! Hun kom, turde ikke rigtigt, og stak af. Og kom igen. Og turde stadigvæk ikke. Har-har! Da min Herskerinde endelig fik hende ind i sit kammer og tøjet af hende, begyndte hun for første gang i sit liv, at nyde det hun inderst inde altid havde undertrykt. Min Herskerinde kærtegnede og klemte og nev hende over det hele, i balderne og brysterne og i skamlæberne. Hun bandt hende til sin store seng med reb og læderstropper, eller stramt omkring hendes krop, så hun ikke var andet end en indbunden form hun kunne berøre, kærtegne, eller tilføre smerte, eller glæde. Lisa kunne ikke lide at blive brændt eller få tilført elektriske stød, men hun holdte meget af - når hun var spændt stramt fast, enten til sig selv, på en seng, eller til en væg, et redskab specielt skabt til dette foremål - at få genstande, penisattrapper, indført i sin skede eller i sit smukke røvhul, eller i sin mund, eller alle tre steder samme tid, og så blive bollet hårdt. Min Herskerinde nød dette, det var hendes yderste af nydelser! Også min, he-he! Lisa var en af de smukkeste; når hun lå indbundet på en seng, med sine ben snøret sammen så hendes knæ næsten rørte hendes bryster, hendes mund fyldt og lukket med en hård bold og hendes arme tæt og stramt snøret bag hendes ryg. Denne stilling fik det smukkeste frem i hende, ikke kun hendes kusse, der blev presset frem af hendes krops stilling, den lå så smukt imellem hendes lår med sine mørke pubeshår og let spredte skamlæber, og under den, hendes røvhuls ring imellem en af de flotteste former balder kan indtage, en kvindes vel at mærke . . men selve hendes sjæl: totalt undergiven, søgende nydelse og smerte på samme tid, fornedrelse og frivillig underkastelse . . 
    En anden Hersker, en mandlig, kom engang til min Herskerinde og tilbød hende, sammen med ham, at straffe to af sine mandlige slaver, biseksuelle, som han havde til træning i underkastelse og gensidig sex; han ville også vise hende billeder af dem sammen, hvor de underkastede sig ham, som de skulle, og havde sex sammen. Men min Herskerinde var ikke interesseret, hun fortalte denne Dominator, at mandlige horer ikke gav hende noget, ikke engang deres skrig. Intet. Og han forlod hende, undskyldte endda at have spildt hendes tid. Min nat er lang, var min Herskerindes ord. Men hun takkede for tilbuddet. Den mandlige Hersker ønskede hende held og lykke med det hun ville have. 

    Tiden, når en passende, af størrelse for det meste, butt plug, skal indsættes i de mandlige og kvindelige subs røvhul, fastsættes og bestemmes fuldstændigt og kun af deres mandlige eller kvindelige Dominatore og Dominatrix/Herskerinder. De fleste subs håber som regel, at det ikke bliver en for stor, af indlysende grunde, da disse skal bæres i et vist tidsrum, men det hører til deres anale træning, og en sub har kun én læresætning i livet: at adlyde sin Hersker eller Herskerinde. Altid. Jeg er som sagt ikke en sub, selv om min Herskerinde ér min Herskerinde, jeg er en tjener.

    En sub som Herskerinden er specielt glad for er A. Hun er en meget smuk liderlig slavetøs, der altid kun vil behage og adlyde alt hvad Herskerinden forlanger. A går med slavehalsbånd med en snor i med et håndtag, som en hund. Hun samler halsbåndet op, i håndtaget, med sin tunge, og giver Herskerinden det i sin hånd. Herskerinden slår med det, får A til at sidde pænt. Og beordrer hende så til at lægge sig op på sengen, i en fødestilling, som om hun skulle give fødsel til et afsindigt mandevæsen, et af de foragtelige væsener! Hun bliver kærtegnet, i sin kusse, og får fire fingre stukket ind i den. Hun nyder dette, vrider sig. Hun er meget lækker, et dejligt væsen som Herskerinden nyder meget . . Bliver masturberet i kussen. Så får hun en sort røvplug, en stor én, presset ind i sit røvhul, langsomt, men hårdt. Herskerinden har smurt hendes stramme lille røvhul med spyt, A stønner ved at der bliver leget med hendes røvhul, og pluggen glider ind, A's røvhul udvider sig, spredes, indtil den er helt inde, til roden, hvor den sidder, som et stort søm i en blød blød mur af kød. A skærer tænder og stønner imens hendes røv bliver invaderet. Min Herskerinde er meget jalous. Når hun er sammen med én der giver hende stor glæde, fyldes hun med en voldsom jalousi, hun føler at hendes kneppelegetøj er hende utro - især med mænd! Og hun fortæller dem dette. De bliver kede af det. Hun fortæller dem, at dette er hendes forfølgelse . . A bider sig i sin underlæbe, prøver at få sin røv til at slappe af, så det gør mindre ondt. Herskerinden føler pluggen mod sine fingre i A's kusse, den tynde mur af glat hud der er imellem kussen og røvhullets gange. A ryster, da begge hendes huller nu er fyldte. Herskerinden elsker denne slavetøs. A's øjne lukkes, hun bider igen i sin underlæbe. A bliver kneppet, masturberet på, og dybt, men kontrolleret, kneppet! 'Åhgud, åhgud, herskerinde, din slave er lukket.' Presser A's clitoris, først oppefra, fra den øverste, hårde del, laver cirkler på den. A vrider sig, bedende, 'Herskerinde, må Dit beskidte lille kneppelegetøj mærs kusse ikke nok komme, jeg be'r.' Knepper hende med sin læderklædte hånd. Pluggen bevæger sig i hendes røv, der er kraftigt udvidet på grund af den. A's røv er vidunderlig! Åh Herskerinde, åh, jeg vil gøre alt. 'Ja, ja, du blev født til det, under mine hænder: Det er det du er. Og jeg er. Jeg kender nu dit kød! Ja, kom bare, endelig, sprøjt mig til, hvis du kan!' Mit kneppelegetøj! A sprøjter tykt, klart kussesaft samtidigt med at hendes kneppehul spastisk trækker sig sammen og pulserer.
    Herskerinden, splattet til med A's kussesaft, der er så klart som vand, læner sig tilbage, blotter derved sine lår og trusseskjulte kusse. For A's blik. Men kun for et øjeblik.
    A forsvinder hurtigt.

    Vi bor i et gammelt hus, i et gammelt villakvarter. Stenene i huset er grå. Der er to etager og en stor have. Min Herskerinde, når hun er hjemme, står tit og ser når nogen af hendes subs kommer. Fra vinduet i gangen ind til hendes kammer på anden sal, ser hun dem komme nede på gaden. Igennem bladene fra det store bøgetræ udenfor vinduet, står hun og ser dem. Det er en speciel fornøjelse for hende, at stå dér og se dem. Nogen gange gør hun ikke, men modtager dem blot efter, at jeg har sendt dem op til hende.
    Jeg har været i haven idag. En del planter skulle klippes, det har været en mærkelig vinter, alt for varm, mange blade er visnet og faldet af. Men der er nye skud på vej over alt . . virker som om de bare venter. På solens første, rigtige varme. Men den kommer. Foråret ér igang . . bare lidt forsinket. Nå, himlen bliver snart mørk. Huset skal tændes op, og pejsen. Jeg må se at komme ind . . 
    Desværre har en sød slikkepige været her forgæves. Jeg håber ikke Herskerinden opdager det, for så bliver hun vred på mig. Ah . . Må se. Håber det ikke . . Hun er ved at masturbere sig selv, som hun gør flere gange hver dag. Det er meget heftigt. Hun er alene i kammeret. Hun bliver fantastisk liderlig af at lege med sine kneppedyr! De er nogen gange alt for hende, hendes lidenskab . . Jeg har set hende masturbere op til flere gange, selvom hun foretrækker at gøre det i enrum. Når hun da ikke tillader nogen af dem, at gøre det på hende. Det er sjældent, men det hænder. Hun er meget lidenskabelig, som sagt! Meget. Hendes skrig, når hun kommer--! de overgår alt hvad jeg endnu har hørt! Hun bruger tit sin maskine, spænder sig fast til den, og lader den råpule hende, både i sin utroligt smukke velskabte kusse med sine hår på, og sit elegante smukke røvhul. Hun tillader subs at være barberet, eller nyder at barbere dem, eller se dem barbere sig selv, eller blive barberet af andre subs. Men hun er aldrig selv barberet. Jeg har flere gange været i min Herskerinde, imellem hendes ben, hvor hendes lange bens faste hvide lår var vidt spredte omkring mig, hendes lange støvlers stilletter ud for mine øjne, imens jeg pumpede løs i hende! Det var så godt, det bedste jeg endnu nogensinde har haft med nogen kvinde!! Det er også en af grundene til, at hun er min Herskerinde, hun er den yderst attråværdigeste af alle kvinder for mig, og når jeg er i hende, så er det det største: at se hende ligge, spændt ud på en læderbriks foran mig, og min pik, der altid når jeg er i hende, er voldsomt mere opsvulmet end når jeg er med andre--! Hun kunne holde mig for evigt, jeg ville aldrig forlade hende, sålænge jeg engang imellem fik lov til at have hende, bolle løs i hende. Hun slikker mig aldrig, mit lem. Og jeg må kun være i hende, i hendes saftige, faste kusse. Men der må jeg så pumpe sålænge jeg kan, og komme så meget jeg kan. Arh, jeg undlader at komme i flere dage, når jeg ved at jeg skal være i min Herskerinde, så jeg har endnu mere sæd at sprøjte op i hende! 

    En ung kvinde, jeg aldrig før havde set, har lige været her. Hun var ikke en sub . . jeg ved egentlig ikke hvad hun var, bortset fra, at hun var af lesbisk overbevisning og krop, dette fortalte hun også, men jeg vidste det efter den anden sætning vi havde med hinanden. Men hun var både tiltrækkende, men hvornår har jeg ikke fundet en kvinde til at være det? . . og yderst behagelig at være sammen med. Jeg tilbød hende et glas vin, og at sidde ned. Hun accepterede begge ting. Og vi snakkede. Hun finder ikke mænd særligt tiltrækkende, især ikke mandlige subs. Jeg fortalte hende, at selvom jeg heller ikke gør dette, så er nogen af dem virkelig sympatiske mennesker. Det virkede på en måde, som om hun ikke ville fortælle særligt meget om sig selv, men på en charmerende måde, mere som om hun var lidt genert, eller bare et pænt menneske . . Jeg tilbød hende, at møde min Herskerinde (hun havde spurgt om hendes navn på et tidspunkt, men jeg fik hurtigt drejet samtalen hen på noget andet). Hun sagde, at hun meget gerne ville møde hende. Jeg fortalte hende at hun, hvis dette skulle ske, måtte give mig en grund. Hun fandt dette til at være åbenlyst, selvom hun ikke sagde det sådan. Her lo jeg: Veroniqa, det hed hun, er virkelig speciel. Her følte hun desværre, at hun måtte gå, før hun gjorde sig selv til grin. Hun sagde tak for vinen, og at jeg skulle passe på mig selv, og var forsvundet før jeg kunne nå at spørge hende om hvad farve hendes øjne var, da det var for mørkt i stuen til at jeg havde kunnet se det. Virkede ubestemmelige, blanding af grønt og brunt . . Jeg må dog sige, det virkede tit som om hun prøvede at undgå at svare direkte på mine spørgsmål, næsten hele tiden, selvom hun var sød og smilte og rødmede ind imellem. Men det sætter hende blot langt fra en sub. Eller også blot én der ikke har villet vise det, måske fordi jeg er en mand. Måske. Måske ville hun vise det til min Herskerinde? Jeg tror det, hun virkede, som sagt tidligere, af lesbisk overbevisning. Men også genert. Måske var det dette der gjorde, at hun var lidt speciel, hendes ærlighed og generthed. Ellers havde hun blot været en mandehadende kold person, intelligent, lidt naiv - hvilket altid ville gøre en hvilken som helst lidt tiltrækkende - men ikke særligt speciel . . Jeg kunne godt lide hende. Selvom jeg aldrig får noget at skulle have pillet ved dér. Eller . . ? Tænk hvis jeg kunne lege min lille leg med hende, hvor hun ville tro, at det var Herskerinden der gjorde det ved hende . . ? Nej, der er noget der advarer mig. Hvis det blev opdaget. Nej, hende kommer jeg aldrig til at røre. Tror jeg. Men hun er velkommen tilbage. Jeg tror hun kommer. Det virkede sådan. Måske allerede her idag? Ved ikke hvad jeg skal fortælle Herskerinden, det blev aldrig helt klart hvad hun ville. Hmmm . .
    Jeg tror lige jeg så A igennem hoveddørens glasvinduer! Men hun forsvandt ligeså hurtigt igen . .

    Der kommer aldrig nogen om natten, andet end mænd; og de går den vej de skal, som allerede fortalt. Måske ærgeligt, natten er tit det mest charmerende der findes. Ved ikke hvorfor . . Men det generer ikke mig: Jeg er begyndt at mistænke, at min Herskerinde så hurtigere får lyst til at få min pik i sig! Årh, at give hende den nu! Men hun har ikke kaldt på mig. Gør det nok heller ikke. Men de gange jeg har været i hende, på nær én, har været om natten, imens himlen har været mørk.
    To kvinder har ringet, over telefonen. Men de lagde begge hurtigt røret på. Og en fyr der vrælede om at ville sutte mors store, at han ikke havde fået nok, da han var lille! Jeg fortalte ham først pænt, at dette kunne han ikke få her. Men da han ikke ville lægge røret på, og da han ringede op igen efter at jeg havde lagt på, bad jeg ham kort om at skride; og tilsidst fortalte jeg ham meget tydeligt, at jeg ville sparke hans hoved ind, hvis han ikke skred lige nu! Og endelig gjorde han det. Dette er også en del af mit job.

    'Hej, Herskerinde, må jeg ikke nok snakke med dig?'
    'Arrrhgglll . . arrhh . . neeej . . Hvem er du? Ja, ja. Du må . .'
    'Jeg er en meget slavet svans. Svans, m, 26.'
    'Dig kender jeg! Hvordan kom du ind??!'
    'Døren var åben.'
    'Arrrrrghhh. Nej. Nej . .'
    'Hvad, Herskerinde?'
    'Du er den lille afskårede, der forestillede at du var en pige!'
    'Mig? Du ønsker kun piger.'
    'Vi vælger selv vores veje. Til sidst . . Arrhgghh, den skide . . uuuhh, oohh . . neej . .'
    'Må jeg ikke nok være din svans?'
    'Spil noget klaver, Henry . . Eller forsvind . . Arrrhh . .'
    Og den mandlige sub tog dette til at være til ham, han fattede ikke Herskerindens sindstilstand, og forsvandt, han hørte ikke hendes ord, 'Jeg har allerede en tjener. han knepper mig, jeg tillader ham at gøre dette. I min kusse, imellem mine ben; så hårdt! Han elsker det. Iskold.'

    Fra toppen af har min Herskerinde en åben (det vil sige, den sidder stramt på hendes hoved og omkring hendes ansigt, lidt som en nonnes hovedbeklædning) tætsluttende hood af sort latex. Fra hendes skuldre og ned bærer hun en Thong af sort PVC. Hendes smukke lange hvide ben er som fastsmurte med sort latex fra midten af lårene og ned til stiletternes spidsede ender! Hun bærer altid lange sorte handsker, fra lidt under skuldrene og ud til hendes kussesøgende- og åbnende fingre. Og så bærer hun, når hun har lyst, dildobukser med en large eller extralarge evigt stiv penis, som hun pløjer deres våde åbninger med; eller boller dem hårdt i munden! Hun har ikke noget at sprøjte med, som mig, men det er heller ikke det, de der kommer her, vil have . . . ellers har hun trusser på indenunder; eller intet. Hndes kusse er meget smuk, mørke pubeshår.

    Jeg tænker stadig på Jamie, hver dag, men ved ikke om jeg nogensinde møder hende igen. Det er trist. Men der er så meget andet i livet!